Vi boede tæt på Mårup Kirke, som af sikkerhedsgrunde er taget ned, så den kun er 2 meter høj. Bag ved kirken, ligger skrænten, hvor der er 40 meter lodret ned.
Et gravsted med havudsigt. Det er nok sidste år det eksisterer. Skrænten er under 10 cm fra kanten af gravstedet.
Stenene på kirkegården minder om et hårdt liv. Der er vist ingen tvivl om, at nedenstående sten, dækker over en tragisk begivenhed.
Vores sommerhus lå tæt ved Nr. Lyngby gl. kirkegård, som er fredet. Halvdelen af kirkegården er røget i havet, og kirken er taget ned. Der er kun klokkestabelen tilbage. Jeg står ude på kanten af skrænten og tager dette billede ind mod den del af kirkegården der er tilbage.
